KunstHuset i Hillerød.

I den lille stationsby Græsted, der ligger idyllisk placeret midt i Nordsjælland, ser man på toppen af bakken, en smuk Partricia villa  fra 1906. I tilknytning til dette hyggelige hus, finder man en meget spændende  butik, der indehaves af  Pia Sangill, med navnet – Kunsthuset.

Det er svigermor der ejer huset, så Pia lejer det store butikslokale  med tilhørende lager, sammen med sin mand Erling Sangill, der  forhandler  Tvis køkkenet og som er barnefødt i Græsted og opvokset  i netop dette hus.

Butikken blev etableret i 2008 som Galleri i Hillerød med malerier og  kunst, men tiderne var ikke gunstige for den type varer, så efter nogle  forsøg på forskellige adresser opstod muligheden for, at etablere  butikken i det – på det tidspunkt – tomme butikslokale i Græsted – og  da køkkenforretningen samtidig manglede lagerplads, blev ægteparret  enige om, at forsøge det ”næsten” umulige – at  drive forretning i den  lille by, hvor detailhandelen var gået helt i stå.

Med gå på mod, en overkommelig husleje og ikke mindst en fantastisk opbakning fra byens borgere, er det lykkes for Pia Sangill, at fastholde forretningen i nu 6 år og efterhånden har mange uden for byen opdaget butikken med det spændende tøj og den unikke betjening, så på den baggrund håber Pia på, at hun kan fortsætte med butikken i mange år endnu.

Du finder stadig lidt kunst, brugskunst og gaveartikler i forretningen,  men i dag, er det mest det smarte tøj til den voksne pige fra str. 34 – 54  der fylder i butikken.

Pia finder primært sit tøj på messer og søger de små designere, med den  gode kvalitet og de spændende og lidt anderledes design.

Pia er til glade farver på sit tøj – og det forsøger hun, at påvirke sine kunder til også at prøve – og rigtig mange finder på denne måde ud af, at det klæder dem – og samtidig giver det lidt ekstra opmærksomhed,  som mange syntes er dejligt.

Butikken er helt sikkert et besøg værd – så vent ikke med, at tage turen til Græsted og KunstHuset.

I er så velkommen.